Stadig få pladser tilbage i FLIS partnerskabsprojekt

Til efteråret sætter KL og KOMBIT gang i et faciliteret netværk, der skal hjælpe kommunerne med at bruge FLIS optimalt.

KL og KOMBIT vil gerne fortsat understøtte kommunerne i deres arbejde med at få gevinster af FLIS. Derfor bliver der i løbet af efteråret søsat et projekt, der skal sikre, at både ledelseslag og brugere i kommunerne bliver opmærksomme på mulighederne i FLIS.

Ti kommuner har allerede tilmeldt sig projektet og andre har udtrykt interesse. Der er dog stadig ledige pladser.

Deltagere kan selv prioritere temaer

Deltagerne i projektet skal selv være med til at prioritere de konkrete temaer, men der er fra KL og KOMBIT lagt op til, at projektet fx kunne behandle:

  • Hvordan bruger vi mulighederne for benchmark i FLIS – og hvad gør andre kommuner?
  • Hvordan tager vi bedst og mest effektivt FLIS i brug?
  • Hvordan sørger vi for, at FLIS bliver ordentligt forankret på ledelsesniveau?
  • Hvilke erfaringer har andre kommuner med ibrugtagning af FLIS eller andre ledelsesinformationssystemer?

Tilmelding senest 31. august 2014

Det koster 30.000 kr. at deltage i partnerskabsprojektet, og hvis din kommune har interesse i at deltage, skal I tilmelde jer senest den 31. august.

Du kan læse mere om projektet, og hvordan du tilmelder jer her.